Where To Buy

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger


Sidst opdateret Marts 18, 2005

Oversigt

Creative er en international koncern og har udarbejdet følgende globale retningslinjer for beskyttelse af personlige oplysninger for at sikre, at dine personlige oplysninger beskyttes. Disse retningslinjer udgør Creatives praksis for håndtering af elektroniske, personlige og ikke-personlige oplysninger, der er udformet, så de er i overensstemmelse med lokale love og bestemmelser. Læs venligst disse retningslinjer omhyggeligt, før du bruger nogen af Creatives websites (efterfølgende kaldet "Website(s)").


Indholdsfortegnelse

Sådan bruger vi dine oplysninger
  • Vigtigt bemærkning til vores europæiske besøgende

    Hvilke oplysninger indsamler vi

    Ikke-personidentificerende oplysninger
  • Cookies

    Personidentificerende oplysninger

    Hvorfor indsamler vi personlige oplysninger
  • Creatives webbutik
  • Elektronisk registrering
  • Undersøgelser og kampagner
  • Mailinglister

    Sådan beskytter vi dine oplysninger

    Adgang til dine oplysninger

    Oplysninger om børn

    Websites tilhørende tredjemand

    Kontakt os


  • Sådan bruger vi dine oplysninger

    Creative sælger, udlejer eller leaser ikke personidentificerende oplysninger til andre uden dit samtykke, medmindre vi er lovmæssigt forpligtet til det. Creative vil ikke anvende eller dele personidentificerende oplysninger, som du overfører til os elektronisk, på måder, som ikke er beskrevet i dette dokument, uden at give dig besked og uden at give dig mulighed for at sige nej.

    Eftersom Creative er en global koncern med aktiviteter verden over, kan vi overføre dine personlige oplysninger til vores forretningsafdelinger andre steder i verden. Vi deler kun dine personlige oplysninger med andre Creative-afdelinger (inklusive datterselskaber og filialer) og/eller samarbejdspartnere, der handler på Creatives vegne for at levere de nødvendige tjenester og oplysninger, som du har bedt om, for at konsolidere datalagring eller for at forenkle administrationen af kundeoplysninger. Sådanne Creative-enheder og/eller samarbejdspartnere er underlagt vores retningslinjer for beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med anvendelse af disse oplysninger og er også bundet af aftaler om tavshedspligt.

    Hvis du oplever problemer i forbindelse med din ret til at sige nej, er du velkommen til at kontakte os: KONTAKT os.

  • Vigtigt bemærkning til vores europæiske besøgende
  • Til besøgende fra EØS-området: Vær opmærksom på, at Creative kan overføre personidentificerende oplysninger uden for EØS-området for at bruge dem til de formål, der er beskrevet i dette dokument. Ved at bruge vores website og afgive personlige oplysninger til os accepterer du denne type overførsel af dine personlige oplysninger.

    Hvilke oplysninger indsamler vi

    Ikke-personidentificerende oplysninger


    Som besøgende på Websitet kan du deltage i mange aktiviteter uden af afgive personlige oplysninger. Vi indhenter imidlertid oplysninger, som blandt andet indikerer, hvilke sider der er blevet besøgt, hvilken rækkefølge de blev besøgt i, og hvilke hyperlinks der blev 'klikket på' ved hjælp af . Sådanne informationer er ikke knyttet til nogen personidentificerende oplysninger. De ikke-personidentificerende oplysninger, vi indhenter, hjælper os til at identificere de mest populære områder på Websitet og finde ud af, hvor effektive vores kampagner er.

  • Cookies

  • Cookies er tekstfiler, der lagrer enkelte informationer på din computers harddisk og gør det muligt for vores system at genkende din browser. Cookies indhenter oplysninger som IP-adresse, operativsystem og browser-type, men de indhenter ikke personlige oplysninger. Med cookies kan du selv bestemme, hvordan du vil opleve vores Website.

    Vi bruger også cookies til at registrere anonyme oplysninger om, hvilke websider der er besøgt. Det hjælper os til at analysere tendenser, spore brugernes bevægelser og indhente brede demografiske oplysninger til statistiske formål. I denne forbindelse bruger vi også målingsteknologi fra tredie partnere til at indsamle og analysere data.


    Personidentificerende oplysninger

    På enkelte af Creatives websites kan du bestille produkter, registrere materialer, komme med forespørgsler, downloade software, deltage i konkurrencer, stemme i forbindelse med meningsmålinger eller på anden måde udtrykke din mening, abonnere på vores tjenester, fx vores elektroniske nyhedsbreve, eller deltage i et af vores elektroniske fora eller debatgrupper. På disse sider kan vi indhente følgende typer personidentificerende oplysninger: navn, adresse, e-mail-adresse, telefonnummer, faxnummer, kreditkortoplysninger og oplysninger om dine interesser i og brug af en række produkter, programmer og tjenester. Data, der indhentes elektronisk, kan også kombineres med oplysninger, du afgiver, når du registrerer ejerskab af dine Creative-produkter. Creative bruger disse oplysninger til at opnå en bedre forståelse af dine behov og til at give dig en optimal serviceoplevelse.

    Hvorfor indsamler vi personlige oplysninger

  • Creatives webbutik

  • Når vi skal behandle en ordre, har vi brug for personlige oplysninger som: navn, e-mail-adresse, leveringsadresse, telefonnummer og kreditkortoplysninger.

  • Elektronisk registrering

  • Du kan registrere dine produkter ved hjælp af et elektronisk registreringsskema eller på adressen:www.creative.com/register. Ved at registrere dine produkter får du ret til at modtage produktsupport. Det tilgængelige supportniveau afhænger af den type produkt, du har købt. Yderligere oplysninger finder du på adressen www.europe.creative.com/support. Oplysninger, som vi indhenter i forbindelse med vores elektroniske registrering, bliver brugt til at forbedre vores produkter og tjenester, og interne rapporter indeholder ikke individuelle oplysninger. Med din tilladelse vil vi sende dig oplysninger om nye produkter og tjenester fra Creative.

  • Undersøgelser og kampagner

  • Fra tid til anden vil vores Websites bede om oplysninger fra dig via undersøgelser og konkurrencer. Deltagelse i disse undersøgelser og konkurrencer er helt frivillig, og du har mulighed for at vælge, om du ønsker at afgive disse oplysninger. De oplysninger, vi beder om, kan være konktaktoplysninger, som fx navn og leveringsadresse for at kunne give vinderen/vinderne besked, og demografiske oplysninger, som fx alder, for at kunne afgøre, om du kan deltage i konkurrencen/undersøgelsen. Oplysninger fra sådanne undersøgelser vil blive brugt til at overvåge og forbedre brugen af og tilfredsheden med vores Website.

  • Mailinglister

  • Creative tilbyder jævnligt besøgende at angive deres e-mail-adresse til nyhedsbreve eller bestemte produktoplysninger. Disse e-mail-adresser anvendes kun til dette formål og udleveres aldrig til tredjemand uden tilknytning til Creative, medmindre du har givet tilladelse hertil. Vi vil altid give dig mulighed for at sige nej til at få tilsendt denne type materialer. Vi vil desuden følge gældende lokale betingelser og retningslinjer, som fx at sige nej til at modtage uopfordrede anmodninger.

    Sådan beskytter vi dine oplysninger

    For at forhindre uautoriseret adgang eller offentliggørelse, vedligeholde informationernes nøjagtighed og sikre korrekt brug af oplysningerne har vi iværksat fysiske, elektroniske og administrative procedurer for at beskytte de oplysninger, vi indhenter elektronisk. Vi anvender kryptering, når vi indhenter og overfører data som kreditkortoplysninger.

    Adgang til dine oplysninger

    Du har til enhver tid ret til at se og rette dine personlige oplysninger. Hvis du vil se, opdatere eller ændre dine personlige oplysninger, kan du klikke på KONTAKT os.

    Oplysninger om børn

    Creatives websites har ikke børn som målgruppe, og vi vil aldrig bevidst indhente personidentificerende oplysninger om børn, uden først at indhente forældrenes samtykke. Vi beder om, at børn får deres forældre til at gennemgå vores retningslinjer for behandling af personlige oplysninger og gennemføre registreringsprocessen for deres børn. Hvis vi får kendskab til, at en abonnent er under 14 og har registreret sig uden samtykke fra forældrene, fjerner vi dennes personidentificerende oplysninger fra vores filer.

    Websites tilhørende tredjemand

    Bemærk venligst, at vores retningslinjer for behandling af personlige oplysninger kun omfatter websites, der styres af Creative. Links til tredjemands websites er kun gjort tilgængelige som en service over for vores brugere. Vi anbefaler, at du kontrollerer retningslinjerne for behandling af personlige oplysninger på de enkelte websites, før du afgiver personlige oplysninger til dem. Creative har ikke gennemgået alle disse tredjemands websites og har ingen kontrol over dem, og Creative er derfor ikke ansvarlig for sådanne websites, indholdet på dem eller deres retningslinjer for behandling af personlige oplysninger. Creative hverken støtter eller kommer med påstande om disse websites eller de oplysninger, produkter eller andet materialer, der måtte findes på sådanne websites.


    Kontakt os

    Vi sætter altid stor pris på at høre din mening. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores retningslinjer for behandling af personlige oplysninger, kan du klikke på KONTAKT os.

    Data Privacy (Legal Department)
    Creative Labs (Irl) Ltd
    Ballycoolin Business Park
    Blanchardstown
    Dublin 15
    Irland
    Registeringsnr. i Irland (nr.: 207960)